Verdens reaktion
Den 30. januar erklærede Verdenssundhedsorganisationen en folkesundhedsnødsituation af international bekymring efter rapporter om mystiske tilfælde af lungebetændelse i Kina, der udgjorde en global trussel. Siden da har lande over hele kloden implementeret restriktioner på rejser fra Kina i et forsøg på at afbøde spredningen af den nye coronavirus.
USA var den første nation, der indførte et rejseforbud mod Kina, og suspenderede alle visa, der blev givet til kinesiske statsborgere den 31. januar. USA’s udenrigsminister Mike Pompeo meddelte: “Dette er en midlertidig suspension. Det vil jeg gerne understrege. Vi vil revidere rejserådgivningen og visumrestriktioner baseret på udviklingen af den nye coronavirus.”
Den Europæiske Union suspenderede også ikke-nødvendige rejser fra Kina kort efter. Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen sagde i en erklæring, at “Vores umiddelbare prioritet er at beskytte vores borgeres sundhed. Kommissionen anbefaler at suspendere ikke-nødvendige rejser fra Kina til Den Europæiske Union.”
Flere lande i Asien og Stillehavsområdet sluttede sig til at promulgere skrappere sikkerhedsforanstaltninger. Australien spærrede alle rejsende fra byen Wuhan i Hubei-provinsen, epicentret for udbruddet, den 31. januar. Den malaysiske sundhedsdirektør, Dzulkefly Ahmad, håndhævede et generelt rejseforbud for alle borgere i Kina den 4. februar og suspenderede visumfri rejse for indehavere af kinesiske pas en dag senere.
Effekten af rejseforbud på Kinas turistøkonomi
Forbuddet mod rejser fra Kina har forstyrret rejsebranchen, især landets indenlandske turisme. Kinesisk indenlandsk turisme er ansvarlig for mere end 4 billioner yuan (582,9 milliarder USD) af forbruget, hvilket bidrager med næsten en tredjedel af landets økonomiske vækst.
Som konsekvens af forbuddet har rejsebranchen, som består af hoteller, resorts og andre rekreative faciliteter, lidt et massivt slag. China Southern Airlines, landets største luftfartsselskab, rapporterede for nylig om et stort fald i passagertallet, hvilket resulterede i et tab på mere end 200 millioner yuan (29 millioner USD) siden januar.
Desuden viser en undersøgelse foretaget af Deloitte, at 60 procent af kinesiske iværksættere er usikre på retningen af deres forretninger på grund af potentielle forstyrrelser forårsaget af den nye coronavirus.
Indvirkningen af rejseforbuddet på internationale studerende
Indrejseforbuddet har haft en alvorlig indvirkning på internationale studerende, der studerer i landet. Siden forbuddet blev indført, er mange over hele verden nu strandet og ude af stand til at vende tilbage til deres gymnasier og universiteter.
Lande som Canada, Australien og Storbritannien er de mest populære destinationer for internationale studerende fra Kina, og borgere fra disse lande har været under et enormt pres for at vende tilbage. Restriktioner forbliver dog på plads, hvilket forsinker deres hjemkomst.
I USA er mere end 350.000 studerende fra Kina blevet ramt af rejseforbuddet. Yale University rapporterede, at mere end 200 studerende ikke havde været i stand til at komme tilbage til campus.
Foranstaltninger truffet for at bekæmpe virkningen af forbuddet
Den kinesiske regering har reageret på situationen ved at tage resolutte skridt for at hjælpe studerende, der er i udlandet. Over 1.700 provins- og universitetsstuderende i Hubei, epicentret for den nye coronavirus, har fået hjælp i form af engangsydelser og faste tilskud.
Desuden udsendte det kinesiske stipendieråd en meddelelse, der tilbyder økonomisk støtte til internationale studerende, der ikke var i stand til at vende hjem før forårsfestferien.
International Education Charitable Foundation har også indgået et samarbejde med China National Scholarship for at give gratis fly- og togbilletter til internationale studerende fra Kina, der vender tilbage til deres universiteter i udlandet.
Debat omkring retten til at rejse
Reaktionen på indrejseforbuddet har været blandet. Mens nogle har hilst det velkommen, har andre rejst hård kritik mod foranstaltningen og hævder, at retten til at rejse er blevet groft krænket.
I en artikel til New York Times sagde Sinocents grundlægger Alexander Yuan: “Hvorfor, når Australien begrænsede folk fra at komme ind i landet, fik australiere i Wuhan lov til at vende tilbage? Der er behov for et mere bredt funderet, dybere globalt fremstød for borgernes lige rettigheder”.
En anden journalist for South China Morning Post hævdede, at borgere bliver straffet “for sygdommen, der opstod i et bestemt hjørne af landet”.
Skift i den globale opfattelse af situationen
Forbuddet har tiltrukket sig en bølge af kritik fra offentligheden, hvor nogle mennesker har hyldet det som en vilkårlig beslutning for at give næring til diskrimination baseret på nationalitet. Efterhånden som situationen i Kina udvikler sig, er der sket et skift i den globale opfattelse af forbuddet.
For nylig har WHO og andre eksperter foreslået, at yderligere rejserestriktioner ikke er gavnlige og har advaret mod pålæggelse af diskriminerende foranstaltninger og panikpolitikker.
Økonomiske konsekvenser af forbuddet
De psykologiske og økonomiske omkostninger ved forbuddet har vist sig at være enorme. Det har allerede kostet milliarder af dollars og vil sandsynligvis få yderligere konsekvenser for den globale økonomi.
Bortset fra turisme- og rejseindustrien har virksomheder fra andre sektorer såsom luksus, fødevarer og detailhandel erklæret tab for 700 millioner yuan (USD 102 millioner). Derudover anslås den sydøstasiatiske turistsektor at stå over for tab på 10 milliarder USD, hvilket forårsager massiv nød for millioner af virksomheder og familier.
Virkninger på andre sygdomsramte områder
Forbuddet har advaret offentligheden om andre sygdomsramte nationer rundt om i verden, hvilket rejser spørgsmål om den potentielle indførelse af lignende politikker over for disse lande.
Antageligt har de restriktioner, som USA og Canada har pålagt rejsende fra Iran, ført til lignende tilbageslag og beskyldninger om uretfærdig nationalitetsbaseret praksis.
Desuden har den nye coronavirus-krise forårsaget en global sundhedsnødsituation, hvor flere nationer har indført rejserestriktioner i de seneste måneder. Sådanne begivenheder viser, at regeringer ikke vil tøve med at isolere visse regioner og lande i tilfælde af et sygdomsudbrud inden for deres grænser.
Potentiel effekt på internationale relationer
Rejseforbuddet kan potentielt forstyrre forholdet mellem lande ved at påvirke, hvordan diplomatisk personale fra forskellige nationer kommunikerer med hinanden.
For eksempel udgjorde de amerikanske rejserestriktioner en udfordring for den kinesiske ambassades og konsulaternes funktion i USA. Det kinesiske udenrigsministerium var stærkt imod sådanne tiltag, hvori det anførte, at USA havde krænket det diplomatiske personales rettigheder.
Landene bliver nødt til at samarbejde tæt i denne kritiske situation, da det påvirker økonomier og borgere i begge lande. Rejserestriktionerne kan hæmme dette samarbejde og derved føre til yderligere politiske spændinger.
Betydningen af rejserestriktioner
Arrangementet har fremhævet den potentielle nytte af rejserestriktioner som en mekanisme til at begrænse spredningen af smitsomme sygdomme.
Som følge heraf skal lande og organisationer som WHO, der er ansvarlige for at beskytte global sundhed, nøje overveje nødvendigheden af rejserestriktioner.
Samtidig bør rejserestriktioner bruges fornuftigt. Sundhedsmyndighederne er nødt til at gennemgå alle mulige alternativer for at sikre, at der anvendes andre risikovurderings- og kontrolforanstaltninger, som ikke vil medføre negative økonomiske og sociale konsekvenser.
